EU-regulering af kryptovalutaer: En vej til relevans
Europæiske Union (EU) står over for store forandringer inden for reguleringen af kryptovalutaer. Med indførelsen af forordningen om markedet for kryptoværdier (Micar) har EU etableret en ny juridisk ramme for kapitalmarkedet, hvor reglerne gradvist implementeres. Fra juli 2024 vil der gælde nye bestemmelser for stablecoins og e-penge-token, hvilket refererer til tokens baseret på fiat-valutaer som den amerikanske dollar. Disse typer tokens er i dag blevet et fundamentalt element i kryptomarkedet. Formålet med reguleringen er at sikre gennemsigtighed og sikkerhed for investorer samt fremme innovation. Dette er vigtigt både for investorer og for EU som helhed, da EU i dag sakker bagud i forhold til de globale tendenser på kryptomarkedet, hvilket førhen ikke var tilfældet.
I 2021 var EU førende inden for transaktionsvolumen for digitale aktiver med en billion amerikanske dollars. I dag har andre lande overtaget denne position. Ifølge databedriften Chainalysis er USA nu førende med et transaktionsvolumen lidt over en billion amerikanske dollars. Derefter følger Indien, Storbritannien, Tyrkiet og Rusland. Bitcoin og andre digitale aktiver er særligt populære i lande med høj inflation og svage valutaer på grund af deres evne til at fungere som beskyttelse mod inflation. I Tyrkiet har omkring halvdelen af den voksne befolkning allerede investeret i kryptovalutaer. I Tyskland ser det dog anderledes ud. Investeringsbetingelserne i Tyskland forbliver fortsat meget favorable takket være progressiv regulering. Men når det kommer til transaktionsvolumen, rangerer Tyskland som det eneste EU-land på niende plads i den internationale sammenligning.
Det er tydeligt, at både EU og Tyskland ikke har den samme rolle som tidligere på kryptomarkedet. Markedet er nu i vid udstrækning domineret af USA og Asien. Med Micar-reguleringen kan EU dog blive relevant igen, da det skaber en ensartet juridisk ramme for de 27 medlemsstater, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder og institutionelle investorer at etablere sig på det europæiske marked.
I fremtiden bliver det interessant at følge, hvordan EU og Tyskland reagerer på denne udvikling og om de kan opnå en stærkere position på kryptomarkedet. Med den rigtige regulering og fremme af innovation kan det være muligt for EU at generobre sin status som et af hovedområderne for kryptoaktiviteter. Dette vil ikke kun have betydning for investorer, men også for EU’s økonomi som helhed. Ordentlig regulering bidrager til øget tillid og sikkerhed blandt investorer og skaber et mere bæredygtigt kryptomarked. ##