Den europæiske centralbank (ECB) har sænket den vigtige indlånsrente med 0,25 procentpoint til 3,5 procent for at imødekomme sparere. Men det stopper ikke her. De to andre satser for ECB vil blive sænket med yderligere 0,35 procentpoint næste onsdag. Welt forklarer, hvad der ligger bag disse beslutninger.
Det var en usædvanlig foranstaltning: ECB har på sit første rentemøde efter sommerpausen ikke kun sænket rentesatserne én gang, men faktisk to gange. Den vigtige indlånsrente er blevet sænket med 25 basispoint, som investorer og økonomer havde forventet.
Næste onsdag vil centralbanken dog implementere endnu en runde rentenedsættelser: Både hovedrefinansieringssatsen og marginale udlånssats vil blive sænket med yderligere 35 basispoint. Samlet set vil de to ledsagende rentesatser altså blive sænket med 60 basispoint. Afstanden mellem indlånsrenten og hovedrefinansieringssatsen vil derefter kun være 0,15 procentpoint, så lille som aldrig før.
Baggrunden for den dobbelte rentenedsættelse er en teknisk detalje. I de første år af ECB var hovedrefinansieringssatsen oprindeligt den vigtigste rentesats. Den angiver, til hvilken sats kreditinstitutter mindst kan låne penge hos ECB i en uge. Men i årene med likviditetsflom siden slutningen af 2014, hvor ECB bogstaveligt talt har oversvømmet finansmarkederne med likviditet, har denne renteinstrument mistet sin betydning.
Det var markant billigere for bankerne i denne periode at låne penge via andre ECB-instrumenter som f.eks. de såkaldte LTROs eller på interbankmarkedet, hvor overskud likviditet handles. Derfor er vægtene inden for de tre ECB-rentesatser skiftet. “Indlånsatsen er på grund af overskydende likviditet den nye rentesats,” forklarer Carsten Brzeski, chefmakrostrateg hos ING. Bankerne vil næppe låne penge hos ECB via hovedrefinansieringssatsen, også kaldet MRO på fagsprog.
I sidste uge beløb lånevolumenet til MRO kun 1,8 milliarder euro. Derimod var volumenet for langfristede lån på 86,2 milliarder euro meget højere.
Tilsyneladende vil valutaens vogtere forsigtigt ændre dette ubalance. De er ved at fjerne en del af likviditeten fra systemet. Det milliardstore portefølje med opkøbte statsobligationer bliver gradvist afviklet. Det kan på lang sigt gøre det sværere for bankerne at finansiere sig på interbankmarkedet. “En mindre spredning mellem indlåns-, hovedrefinansierings- og marginal-udlånssatser bør forhindre øget volatilitet på pengemarkedet, når likviditeten er mindre rigelige,” forklarer Karsten Junius, cheføkonom hos schweizisk bank J. Safra Sarasin.
En anden overvejelse kan også spille en rolle. Markedsdeltagere påpeger, at udlån til hovedrefinteresseringssatsen næsten er blevet stigmatiseret på det seneste. Ingen solid bank ville låne penge med en påslag på ca. 0,5 procentpoint, hvis det er billigere andre steder, sådan tænker mange markedsdeltagere. Ikke mindst dette stigma forventes at blive løftet gennem den dobbelte rentesænkning.
Christine Lagarde skulle dog ikke kun beskæftige sig med tekniske spørgsmål torsdag. Et af de vigtigste emner på pressekonferencen efter mødet var den mulige fusion mellem den italienske storbank Unicredit og Commerzbank. Om hun ville bifalde en sådan grænseoverskridende fusion blev Lagarde spurgt om.
“Mange har længe håbet på grænseoverskridende fusioner,” sagde ECB-chefen. Hun ser frem til at se, hvordan det går med Commerzbank og Unicredit. I øjeblikket ejer Unicredit over ni procent af Commerzbank.
Til det næste rentemøde ønskede Lagarde ikke at forpligte sig til en bestemt kurs. “Vi forbliver dataafhængige og træffer beslutning fra møde til møde,” sagde hun. Beslutningen om at sænke renterne med 25 basispoint – den anden lempelse siden rentevenden – blev truffet enstemmigt. “Dette er især berettiget med den usikkerhed, der er til stede.”
*Kilde: welt.de*