## Statslig regulering af finanssektoren udsættes
Det er næsten et naturfænomen: Statens regulering af livet stiger konstant. Dette kan primært tilskrives tre faktorer: Livet bliver mere kompliceret, udenlandske udviklinger sætter også Schweiz under tilpasningspres, og mange politikere har en tendens til refleksmæssigt at se en lovgivningsmæssig kløft som den første løsning på samfundsmæssige problemer.
Det er bemærkelsesværdigt, at hundene i Bern for en gangs skyld ikke gør. På onsdag besluttede Bundesrat at undlade foreløbig statlig regulering af to emner vedrørende den schweiziske finanssektor. Det ene emne vedrører ‘Grünfärberei’ (grønvaskning) – altså tendensen for udbydere at sælge produkter som ‘bæredygtige’ eller ‘klimavenlige’, når de ikke er det. Selv definitionen af de nævnte begreber er vanskelig.
### Opdaget fremskridt
Bundesrat vedtog en rapport om en bæredygtig schweizisk finansplads i december 2022. Et af de nævnte ‘handlingsområder’ var også at undgå grønvaskning. Regeringens budskab til finanssektoren i de seneste år har været noget i retning af: “Gør mere selv, ellers kommer vi med statslige påbud.”
Truslen synes at have virket. Regeringen konstaterede på onsdag ‘fremskridt’ i finanssektoren ved forebyggelsen af grønvaskning. Bundesrat henviste til selvreguleringerne, som branchen samme dag offentliggjorde. Bankierforeningens reviderede retningslinjer er bindende for alle medlemmer.
Der nævnes blandt andet forpligtelser til at informere kunderne om produkters bæredygtighed, indsamle kundepræferencer, uddannelse af medarbejdere samt revision af overholdelsen af disse retningslinjer af intern og ekstern revision. Retningslinjen indeholder også visse krav til kriterierne for vurdering af bæredygtighed. Her vil brugen af interne kriterier også være tilladt.
### Uklare sanktioner
Det er uklart, hvad der sker i tilfælde af overtrædelser af brancheretningslinjerne. Ifølge Amas-retningslinjen skal de berørte træffe ‘passende foranstaltninger’. Bankierforeningens retningslinje har ingen bestemmelser om dette. Som sanktionsmiddel ville pilen fødtested sandsynligvis være det offentlige rum – i dette tilfælde mindst en bemærkning fra den eksterne revisor i årsrapporten. Bankierforeningen gav ikke et direkte svar på mulige sanktioner ved forespørgsel.
### Konklusion
Bundesrat har kun frifundet finanssektoren på prøve. Årsagen til den midlertidige afståelse fra lovgivningsmæssige krav skyldes også usikkerheder om den fremtidige udvikling i EU. Som det sig hør og bør for den reguleringstunge EU, har Bruxelles allerede en forordning om ‘bæredygtighedsrelaterede åbenhedskrav i finanssektoren’ fra 2019.
Denne forordning er i øjeblikket under revision. I maj i år offentliggjorde EU-Kommissionen sin betænkning om høringen om forordningens virkning og tilpasningsbehov. Der forventes at blive strammet op. Schweiziske finansinstitutter med en forretningsmodel, der også er rettet mod EU-kunder eller tilbyder produkter baseret i EU, er ifølge branchekilder underlagt de relevante EU-regler.
Bundesrat forventer en ny vurdering senest ved udgangen af 2027. Udviklingen i EU og implementeringen af den nye selvregulering i den schweiziske finanssektor vil spille en vigtig rolle.