Europæisk Parlament vedtager Data Act til ret til adgang til IoT-brugerdata
Jeder EU-Bürger soll Zugriff auf alle Informationen erhalten, zu deren Erzeugung er beigetragen hat. Das bestimmt der Data Act, den das Europäische Parlament am Donnerstag mit der großen Mehrheit von 481 zu 31 Stimmen verabschiedet hat. 71 Abgeordnete haben sich enthalten. Der EU-Rat hat grundsätzlich zugestimmt, muss den Beschluss aber noch absegnen.
Der Data Act forpligter udbydere af forbundne produkter og tilknyttede tjenester til at stille de relevante data til rådighed for brugeren i realtid samt gøre dem tilgængelige gratis. Dette påvirker virtuelle taleassistenter og chatbots som Alexa, Siri, Assistant eller ChatGPT samt tjenester inden for Internet of Things (IoT), såsom software til fitnessure samt forbundne biler og vindmøller.
Det primære formål med EU-Kommissionens datainitiativ, der blev indledt ved starten af 2022, er at fremme dataudveksling mellem virksomheder og den offentlige sektor. Dataloven forventes at bidrage til udviklingen af nye tjenester, især inden for kunstig intelligens (KI). Ved at udarbejde kontrakter om fælles databrug vil loven styrke forhandlingskraften for små og mellemstore virksomheder og forhindre misbrug af store virksomheders kontraktbestemmelser.
Daten sollen Innovation beflügeln
Ved at lette datatransferen forventes forordningen at hjælpe med at opnå værdifulde indsigter, fremme innovation og udvikle nye forretningsmodeller. Dette kunne eksempelvis muliggøre, at frie værksteder kan overvåge deres kunders biler og tilbyde rettidige vedligeholdelses- eller reparationsmuligheder. Enhver overførsel af personoplysninger som følge af Data Act’en skal overholde databeskyttelsesforordningen (DSGVO).
EU-parlamentsmedlemmerne ønsker med Data Act’en at opmuntre virksomheder til at videregive deres data til offentlige myndigheder af almen interesse. Dette omfatter information om klimaforandringer, sundhedskriser og andre samfundsmæssige udfordringer. Under normale omstændigheder begrænses denne udveksling til data fra industrien.
Med hensyn til personoplysninger kan myndigheder kun indhente dem i overensstemmelse med DSGVO i tilfælde af katastrofer såsom oversvømmelser og skovbrande eller “til opfyldelse af en lovmæssig forpligtelse” – medmindre de ønskede oplysninger allerede nemt er tilgængelige på anden vis.
Kritiske Reaktionen
Cecilia Bonefeld-Dahl, generalsekretær for IT-brancheforeningen Digitaleurope, frygter, at dataloven trods forbedringerne i forhandlingerne “vil skade den europæiske industri ved at tvinge dem til at give hårdt erhvervede data op”. Desuden vil kontraktens frihed blive begrænset, “hvilket muligvis vil føre til en ny bølge af deindustrialisering i en tid med stigende energiomkostninger og anstrengte økonomiske udsigter”. Behovet er derfor at mindske den potentielle skade “på et teknisk niveau”, f.eks. gennem retningslinjer eller kontraktmaler. Også datatilsyn havde oprindeligt alvorlige bekymringer vedrørende projektet.
“Datatilgængeligheden er afgørende for, at Europa kan styrke sin digitale selvstændighed, stærke konkurrenceevne og forblive førende globalt”, udtaler Bitkoms præsident Ralf Wintergerst. Men efter beslutningen er der stadig for mange ubesvarede spørgsmål. Standarder og specifikationer mangler stadig både for datadeling og leverandørskifte i clouden.
Artiklen viser klart, at EU går ind for at beskytte borgernes rettigheder og samtidig fremmer innovation og konkurrence i markedet. Det er afgørende for at styrke europæisk teknologisk førerskab og digitale selvdeterminationsrettigheder.
