En skeptisk holdning til den russiske digitale rubel
En russisk analytiker hævder, at den digitale rubel, Ruslands CBDC (Central Bank Digital Currency), ikke vil bringe nogen fordele til almindelige borgere. Kommentaren kommer fra Anastasia Tselykh, specialkorrespondent hos RTVI, i hendes seneste klumme for medieorganisationen.
Den russiske centralbank lancerede for nylig en pilotordning, hvor forhandlere i 11 byer, Moskvas metro-netværk og mere end et dusin banker deltager. Men analysen forholdt sig ikke tilbage i sin kommentar om token, hvor den kaldte den “det første skridt mod et digitalt gulag”.
Tselykh forklarede: “[CBDC] gavner centralbanken, fordi den giver banken evnen til at spore hvad der sker med borgernes penge, uden at skulle anmode om separate oplysninger fra finansielle organisationer”.
Hun skrev også: “Der er ikke nogen stor fordel for almindelige borgere ved den digitale rubel.”
Er der modstand mod den russiske CBDC?
Tselykh var også skeptisk over for udtalelser fra centralbankens guvernør, Elvira Nabiullina, der har sagt, at ingen vil blive “tvunget” til at bruge den digitale rubel.
Analytikeren bemærkede: “Eksemplet med Kina, der lancerede sin digitale yuan-pilot i 2015, viser, at efter nogen tid begynder store virksomheder at udbetale lønninger med CBDC. Det er meget muligt, at dette vil ske i Rusland på et tidspunkt. For eksempel kunne offentligt ansatte og medarbejdere i store virksomheder modtage deres løn på denne måde.”
Dog medgav Tselykh, at den digitale rubel måske har visse fordele og forklarede: “En [fordel for almindelige borgere] er muligheden for at bruge token til at betale offline. Men de tekniske muligheder for at gøre dette eksisterer endnu ikke.”
Centralbanken har annonceret, at den ønsker at oprette forudbetalte hard wallet-kort eller enheder, der kan genoplades med CBDC midler på forhånd. Disse forudbetalte kort eller enheder kan derefter bruges til at foretage elektroniske CBDC-betalinger i områder uden netværksdækning eller internetforbindelse. I mange af Ruslands mere fjerne regioner er netværksdækning og internetadgang stadig store problemer.
I Kina, der også lider af lignende problemer i landdistrikterne, er der blevet implementeret løsninger med bærbare tegnebøger og smartkort, der viser brugerne, hvor meget kredit de har tilbage på deres konti. Kina har også lanceret SIM-kort-baserede offline hardwallets.
Hvad med sanktioner?
Tselykh tog også fat omkring centralbankens påstand om CBDC’ens potentiale for “grænseoverskridende betalinger” og hævdede, at mønten kan bruges til at omgå sanktioner. Hun forklarede: “Det er endnu ikke klart, hvordan sådanne grænseoverskridende overførsler kan fungere, fordi udenlandske kreditorganisationer stadig vil være involveret i transaktionerne, [selv med CBDC’er].” Hun påpegede, at “internationale regulatorer” stadig vil være i stand til at spore transaktioner foretaget med digitale fiat-valutaer, “hvilket betyder, at sanktionsrisici ikke vil blive fjernet.”
Tselykh konkluderede: “Jeg har en følelse af, at [den digitale rubel og CBDC’er] bare er en trend; en ny teknologi som alle forsøger at komme med på så hurtigt som muligt, men som ikke helt forstår, hvad det til sidst vil føre til.”
Centralbanken har allerede oplevet en vis modstand mod sin mønt. To store indenlandske banker (Sberbank og Tinkoff Bank) har trukket sig fra pilotordningen, og erhvervsledere og banker har udtrykt tvivl om mønten. Samtidig har undersøgelser vist, at mange russiske borgere ikke har nogen interesse i at bruge mønten.
